Livet efter stress

Livet efter stress

Denne artikel handler om hvad du kan forvente når du er kommet om på den anden side af alvorlig stress. Og hvordan du bedst muligt takler livet efter stress, så du fortsat passer på dig selv fremadrettet.

Det er en milepæl når du raskmelder dig og tager hul på livet efter stress. Men når nu hverdagen er godt i gang igen, stiller det nye udfordringer til dig i forhold til fortsat passe på dig selv,

For selv om du på papiret er rask. Så oplever du muligvis at noget inde i dig, ikke længere er det samme.

Der er en anden begrænsning på din energi og kræfter.

Det føles typisk som om din krop giver hurtigere signal, når noget er for meget for dig. Og dét er for de fleste et andet udgangspunkt end før de blev ramt af alvorlig stress.

Nu giver din krop faktisk giver klar besked rigtig hurtigt. Det er blevet sværere at lukke ned og tage dig sammen. Som jo lige præcis var den mekanisme, der i sin tid gav dig stress.

På den måde, hjælper din krops signaler dig faktisk nu. Fordi det er mere tydeligt hvad du kan og ikke kan.

Selv om det er blevet sværere at tage “skyklapper” på og overhøre din krops signaler. Og selv om du måske – rationelt – er enig med mig i, at det er en god ting. Så er det helt normalt, hvis du er også frustreret. For det handler om, at du er i gang med at lære dig selv at kende på en ny måde. Og måske har du brug for at lave større eller mindre forandringer i dit liv.

Din opgave er forenklet sagt, fuldstændig som da du var sygemeldt, at lytte til din krop og respektere de grænser du mærker.

 

Livet efter stress: Hvad kan du forvente i tiden umiddelbart efter en raskmelding?

Det at være raskmeldt på papiret, er sjældent det samme som at føle sig helt rask og fri af stress symptomer.

I den første lange tid efter en raskmelding, er det derfor helt normalt fortsat at opleve en svingende energi.

Det kan især føles frustrerende, hvis din arbejdsplads eller dine omgivelser stiller højere krav til din indsats end du er i stand til.

Eller hvis du selv har en forventning om at skulle kunne mere, end du reelt kan.

Meget ofte er det især dine egne forventninger til, hvad du burde kunne klare nu på den anden side af stress, der er for høje.

Når du f.eks. har svært ved at acceptere en begrænsning i dine kræfter og din energi i forhold til tidligere. Eller hvis du sammenligner dig selv med en yngre udgave af dig selv. Eller med andre mennesker. Kan du meget nemt blive frustreret og irriteret.

Derfor er din fornemste opgave i den første lange tid efter din raskmelding, løbende at justere dine forventninger til dig selv og dine kræfter.

 

Den svære forskel på lyst og behov

Det betyder for mange, at de fortsat har brug for at sige mere nej end de egentlig har lyst til.

Der er nemlig ofte forskel på dét du har lyst til. Og dét du har behov for.

Dine behov, som f.eks. at få 8 timers nattesøvn. Eller alenetid hver dag. Eller lave yoga dagligt. Eller tid uden aftale og aktiviteter.

Kan sagtens være i modstrid med dét du har lyst til. Som f.eks. at være mere social. Eller at blive oppe længe. Eller at arbejde til sent. Eller gradvist at skrue ned for tiltag, der virker afstressende.

Så den allerbedste investering, især her på den korte bane efter din raskmelding. Det er at holde fast i at sætte dine behov før din lyst.

 

Livet efter stress på den længere bane

Det er helt normalt, hvis du stiller dig selv spørgsmål som:

Hvorfor kan jeg ikke bare det jeg plejer?

Bliver jeg nogensinde mig selv igen?

Er jeg kommet i bedre kontakt med mig selv som følge af at jeg har haft alvorlig stress?

Eller har min krop forandret sig permanent, fordi jeg har været igennem langvarig stress?

Svaret på disse spørgsmål vil være forskelligt fra person til person.

Men for de fleste tidligere stressramte, vil der også på den lange bane, være noget der er forandret permanent.

Og de fleste vil derfor opleve at have brug for at lave langvarige forandringer på den anden side af stress.

Langvarige forandringer kunne f.eks. være:

At gå permanent ned i arbejdstid.

Eller skifte spor arbejdsmæssigt eller privat.

Eller omprioritere og skære ned på forbrug og udgifter.

Eller konsekvent at sætte mindre i kalenderen end tidligere.

Eller at blive ved med at fastholde stressreducerende vaner i hverdagen, som f.eks. at meditere, dyrke yoga, gå tidligt i seng, udelukke eller nedsætte alkohol, kaffe og sukker-indtag.

Det kan føles som en spændetrøje så længe du kæmper imod. Og det kan føles virkelig uretfærdigt.

Men jo mere overskud du opbygger ved at acceptere dine behov og ved at være vedholdende med alt dét, der afstresser dig. Jo bedre vil du på den længere bane kunne tåle udsving og udforudsete ting. Og dermed blive mere robust mod et tilbagefald i stress. Samt få plads og overskud til mere af det du har lyst til.

 

Bliv klogere på, hvordan du forebygger (mere) stress

Jeg har lavet en gratis lydfil + en tjekliste over de 8 – måske – vigtigste faktorer, der forebygger stress.

Få adgang til lydfil + tjeklisten om, hvordan du forebygger stress herunder —>

OBS! Tjeklisten koster intet udover din emailadresse. Du tilmelder dig samtidig mit nyhedsbrev, som du til en hver tid, kan afmelde dig igen. I mit nyhedsbrev modtager du løbende inspiration om stress. Fra tid til anden vil du også modtage tilbud og information om mine kurser og tiltag til stressramte.


Stress

Har du brug for mere støtte i tiden efter stress?

I medlemsklubben “Fri af stress” får du løbende min undervisning, støtte og hjælp til at blive på sporet. Alle medlemmer har haft stress tæt inde på livet. Få min støtte og vær i gang om 2 minutter >


Kommentarer

  • Jeg blev rigtig glad da det du har skrevet landede i min indbakke❤️ Jeg har været længe sygemeldt med alvorlig stress og nåede lige at føle mig som migselv igen efter raskmelding. Men efterfølgende er det gået seriøst ned af bakke igen. Det føles slet ikke som stress, med muskelsmerter og udmattelse, men frisk i hovedet. Men alle prøver det sidste halve år viser ingenting og så er man jo ikke syg i sundhedssystemets øjne. Jeg er overbevist om at min krop lider under min lange periode med stress og de hårde år der førte op til sygemeldingen. Men nøj, hvor ville det være skønt med hjælp også efter raskmelding med stress.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Gør som 5.000 andre

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et minikursus, der lærer dig at komme godt (og hurtigst) igennem stress. Afmeld dig igen med et enkelt klik.