Stresscoaching

Stresscoaching1:1 stresscoaching

Et stresscoaching forløb er for dig, der er sygemeldt med stress, eller som gennem længere tid har haft mange alvorlige stress symptomer.

Et forløb består typisk af 7-10 individuelle samtaler med mig som stresscoach. Forløbets primære formål er at rådgive dig i hvordan du reducerer stress via konkrete redskaber der, brugt over tid, vil gøre dig stress fri.

 

Kender du det?

✔ Du har søvnproblemer og føler dig generelt træt, udmattet og energiforladt.

✔ Det er svært at styre tankerne, der kører afsted inden du skal sove og når du vågner om natten.

✔ Du har konstant uro i kroppen, og kan ikke slappe af.

✔ Du trækker dig mere og mere socialt og kan ikke rumme for mange indtryk (selv om du plejer at nyde at være sammen med andre mennesker).

✔ Du skal tage dig sammen for at koncentrere dig, når du læser og skriver mails, og du tager ofte dig selv i at glemme ting eller at tabe tråden i samtaler.

✔ Selv de mindste ting kan få dig til at græde.

✔ Du kan ikke genkende din måde at reagere på, og du føler ikke længere at “du er dig selv”.

Stresscoaching. Vejen ud af stress.

Ofte er det svært selv at se…

  • Hvad skal jeg – helt præcist – gøre (og ikke gøre) i min situation?
  • Hvorfor får jeg det ikke snart bedre?
  • Hvad kan jeg selv gøre for at reducere min stress?
  • Hvordan skal jeg forholde mig til mit arbejde og min familie?
  • Hvordan forholder jeg mig bedst til det som er skyld i at jeg har fået stress?

 

…Så forestil dig at du:

  • Finder ud af præcis hvad du skal gøre – i din unikke situation – for at blive og forblive stressfri på den lange bane.
  • Får 100% fokus og hjælp til at integrere nye vaner, adfærd og valg der forebygger at du bliver ramt af stress igen.
  • Modtager rådgivning skræddersyet til lige præcis dine behov og ønsker, så du kun får råd, øvelser og værktøjer der passer til din situation.
  • I en periode på 3-4 måneder har adgang til en stresscoach. Og at du selv bestemmer om du vil have 1 samtale en gang om ugen eller hver anden uge eller en gang om måneden.

“Stine har været helt fantastisk at tale med. Hun har givet mig en masse redskaber og øvelser til at håndtere stress. Jeg kan genkende mine stress symptomer og er i gang med at knække koden for at bringe dem ned. Alle med stress burde tage et stresscoaching forløb som dette. Stine er rigtig god til at komme til bunds og finde ind til årsagen bag stress. Jeg har fået så mange aha oplevelser, der forhåbentlig vil styrke mit fremtidige arbejds- og privatliv.” Anonym deltager i stresscoaching

 

StresscoachingDet her kan du forvente af et stresscoaching forløb:

✔ Redskaber der hjælper dig til at reducere stress. Du lærer HELT KONKRET, hvad du skal gøre for at sænke stress, og hvordan du – over tid – reducerer dine stress symptomer.

✔ Rådgivning i hvordan du får en bedre søvn.

✔ Hjælp til at skabe en struktur, der giver dig mere RO i kroppen og i dit hoved.

✔ Øvelser i at håndtere negative tanker og følelser, der stresser.

✔ 360 graders rådgivning i hvordan du håndterer og kommunikerer med din arbejdsplads, dit jobcenter og i dit privatliv som sygemeldt med stress eller som hårdt stressramt.

✔ Undervisning i hvordan du bliver bedre til at lytte til din krops stress symptomer så du lærer at opdage dem i tide og stress ikke forværres (igen).

✔ Viden om hvilke faktorer i dit arbejds- og privatliv, der potentielt kan give dig en stress-forværring. Du lærer hvordan du gradvist forandrer det, der lader sig gøre, og slipper kontrollen over det, der ikke lader sig forandre (lige nu).

✔ Redskaber i at kommunikere og sætte tydelige grænser.

✔ Opfølgning fra gang til gang, der sikrer momentum og at du bliver ved med at bevæge dig fremad i en positiv retning, et skridt af gangen.

✔ Støtte i at forandre/justere vaner der giver dig stress, og integrere nye vaner.

“Er du stressramt vil jeg klart anbefale dig at tage kontakt til Stine. Hun fik mig til at indse alvoren i min situation som stressramt og gav mig de redskaber jeg havde brug for til at få det bedre. Det var både mht. søvn, mht. at mærke efter hvad det var der stressede mig, mht. at finde ud af hvad jeg skulle foretage mig for at komme ned i gear og afstresse min krop, mht. hvordan jeg skulle komme tilbage til et almindeligt liv igen osv. Jeg ville aldrig have undværet stresscoaching ved Stine. Hun har været den bedste støtte for mig i den sværeste tid i mit liv! Og måske var hun den eneste, der forstod hvad jeg havde brug for.” Mette Rasmussen

 

StresscoachingHvordan er et stresscoaching forløb typisk struktureret?

 

 

I første samtale:

  • Afklarer jeg din situation omkring stress. Du finder ud af hvad du kan forvente af stresscoaching forløbet og din proces med at få det bedre. Og du får det første stressreducerende værktøj med hjem.

I de efterfølgende samtaler er der primært fokus på at afstresse din krop. Du får:

  • Redskaber der, brugt over tid, vil reducere dine stress symptomer.
  • Støtte i at skabe en struktur, der giver dig mest muligt ro.
  • Rådgivning i hvordan du forbedrer din søvn så du, over tid, får en bedre nattesøvn.
  • Rådgivning i kommunikation med din arbejdsgiver, dit jobcenter og din partner/familie.
  • Øvelser i at håndtere negative tanker og følelser.

Når du er i bedring, og har reduceret dine stress symptomer væsentligt, kan vi komme ind på:

  • Afklaring af årsager til at du har fået stress.
  • Rådgivning i hvordan du genoptager dit arbejde, herunder planlægning af genoptagelsen af dit arbejde, forventninger til timeantal og arbejdsopgaver, samt afdækning af dine behov og særlige hensyn som arbejdspladsen skal tage hensyn til.
  • Afklaring af hvilke forandringer eller justeringer du ønsker at foretage dig på længere sigt, arbejdsmæssigt- og/eller privat.
  • Fastholdelse af nye stress-reducerende vaner.

 

Hvordan foregår det?

Et forløb tilpasses altid specifikt til din situation og dine behov.

Samtaler foregår enten over telefon/skype, eller på mit kontor i Hellerup.

“Stine har været en utrolig stor hjælp for mig i forbindelse med min stress. Hun har været hurtig til at afkode, hvilken vaneadfærd, der får mig til at ende i en stress situation. Hun har derefter givet mig nogle vigtige værktøjer, der kan hjælpe mig til at bryde de destruktive vaner. Som leder står man ofte alene og er nødt til at have styr på alt, fordi ens egen leder er langt væk. Derfor har det været guld værd, at Stine har fokuseret på, hvordan jeg selv kan passe bedre på mig selv og opdage destruktiv adfærd i tide.”  Malene Andersen

 

Stresscoach Stine LundgaardHvad nu hvis jeg er i tvivl om stresscoaching er noget for mig, eller jeg gerne vil vide mere om det før jeg booker en tid?

Før du starter i et forløb, anbefaler jeg at vi tager en indledende samtale for at afstemme forventninger, og for at vi sammen kan vurdere om stresscoaching er det rette for dig. Du er velkommen til at kontakte mig på mail@stinelundgaard.com eller mobil 2536 1280 og aftale en samtale, der er gratis og uforpligtende.

 

Hvad koster det at deltage?

7 samtaler à 60 min: kr. 6.850,- /  eller 3 rater à 2.300 kr fordelt over 3 måneder.

10 samtaler à 60 min: 9.500 kr / eller 3 rater à 3.175 kr fordelt over 3 måneder.

Priser for private er inklusiv moms / priser for erhverv er eksklusiv moms.

 

Vil du høre mere om, hvad andre har fået ud af et stresscoachingforløb?

Du kan læse Malenes historie her, hvor hun fortæller hvad hun fik ud af et stresscoachingforløb hos mig.

Du kan læse Elisabeths historie her, hvor hun udtaler sig om sit udbytte af stresscoaching hos mig.

Copyright © 2012 Stine Lundgaard