Stop stress: 3 forslag til hvad du kan gøre

 

Stop stress før stress stopper digStop stress: 3 forslag til hvad du kan gøre.

Denne guide er til dig, der gerne vil forebygge at blive ramt af alvorlig stress. Guiden handler blandt andet om, hvad der skal til for at stoppe udviklingen af stress, før det fører til et stress-knæk.

Hvis du tidligere har været ramt af alvorlig stress og i øjeblikket oplever at have tiltagende tegn på at stressen er på vej tilbage i din krop, vil du også kunne få glæde af at læse denne guide.

Hvornår bør du stoppe stress?

Hvis du er på vej til at udvikle alvorlig stress, er det oftest allersværest selv at opdage, at det er dét, der er ved at ske. For hvis du ikke har prøvet ’at krydse grænsen’ til kronisk stress før, ved du af gode grunde ikke hvordan det mærkes når du er ved at knække af stress.

Men hvis du talte med et menneske, der har prøvet at gå helt ned med stress, så vil vedkommende helt sikkert sige STOP til dig. Der er absolut ingen grund til at gå helt derud hvor du knækker. For når du først er kommet så langt ud og ned, tager det rigtig lang tid at restituere og blive rask igen.

Alvorlig stress kommer ikke som et lyn fra en klar himmel (selv om det kan føles sådan).

Alvorlig stress er noget der bygges op over lang tid.

Du kan faktisk kun udvikle alvorlig stress, når du i en længere periode overhører din krops signaler.

OG

Du kan kun få alvorlig stress, hvis du igen og igen over-forbruger af dine kræfter, og ikke sørger for at lade nok op.

Det svarer f.eks. til at løbe 10 km dagen efter du har gennemført et maraton-løb, når det eneste din krop har brug for er at restituere.

Eller det svarer til konsekvent at bruge flere penge end du tjener.

Begge dele fører til et stigende underskud. Og på samme måde er det med din energi og dine kræfter.

Præstationer og handling skal balanceres med hvile og restitution.

En god indikator på, at det er tid til at stoppe stress, er hvis du i lang tid har følt at du overlever og kæmper dag ud og dag ind. Og at det at nyde, have det sjovt og bare have tid til at være til, har meget lidt plads i dit liv, eller måske helt mangler.

 

Hvordan opleves det når stress er ved at udvikle sig negativt?

Stop stressNår du flere gange har tænkt tanken ”har jeg mon stress?”, vil jeg virkelig opfordre dig til at få undersøgt om det rent faktisk er tilfældet. Hvis du gerne vil vide mere om hvilke stress symptomer du skal være særligt opmærksom på, kan du læse mere her.

Nogle af de typiske symptomer når du har begyndende stress, er:

  • Hyppig hjertebanken
  • Indre sitren og uro
  • Tanker der løber løbsk
  • Når du glemmer vigtige ting
  • Generelt har kortere lunte
  • Urolig søvn

Du er højst sandsynligt godt klar over at noget er skævt. Men af forskellige årsager vælger du måske ikke at stoppe op og lytte efter.

Det kan være at du er helt overvældet over din situation, og ikke kan overskue, hvad du skal gøre for at stoppe stressen.

Eller måske kæmper du med årelange og godt indgroede vaner med at præstere og presse dig selv.

Det kan være du tænker: ”Jeg skal bare lige klare denne opgave, så tager jeg mig tid til at slappe af”. Blot for at opdage, at den næste opgave venter lige bagefter.

Det kan også være du tænker: ”Når jeg får ferie, så kommer jeg ovenpå igen”. Blot for at opdage, at ferien gør det hele værre for du sover stadig dårligt, og kan ikke finde ro, selv om du ikke skal noget.

Når du har stress i kroppen er det normalt at føle dig overvældet. Træt. Udmattet. Og det kan være du pludselig bliver vred på folk i trafikken og snerrer af dem du elsker. Og til andre tider begynder du måske at græde umotiveret over ting, du ikke plejer at blive rørt af.

Du bekymrer dig måske om, hvad der sker hvis du skruer ned for din indsats på arbejdspladsen og derhjemme.

Og du frygter muligvis om det pres du oplever nogensinde stopper.

Lige meget hvad du end tænker, føler og oplever, så gælder det: Jo før du stopper op, jo bedre.

 

3 trin til at stoppe stress

Stop stress

Her er 3 forslag til hvad du kan gøre for at stoppe udviklingen af stress.

1) Skab balance mellem præstation og restitution:

Det der helt grundlæggende skal til for at stoppe stress, er at arbejde henimod at skabe balance mellem på den ene side at præstere, ordne, yde og knokle, og på den anden side at slappe af, nyde, koble fra, restituere og fordøje.

Man kan ikke sådan sætte tid på hvor længe du skal give dig selv lov til at slappe af og bare være uden at skulle præstere. Men jo længere tid du har presset dig selv og jo mere stress du har i kroppen, jo mere vil du have brug for at trække stikket.

Hvis du ligner de fleste andre, der føler sig stressede, så har du sikkert svært ved bare at holde fri og lave ”ingenting”.

Måske har du har vænnet dig til at være på og stå for meget til rådighed på dit arbejde og privat.

Måske har du tendens til at putte ”for meget på tallerkenen” og hører til en af de mange, der igen og igen overvurderer dine kræfter og at du kun har 24 timer i døgnet at gøre godt med, hvoraf de 7-8 timer helst skal bruges på at sove.

Eller måske synes du, at det at præstere er mere værd end at slappe af, og derfor giver du ikke dig selv tilstrækkeligt lov til at lade op. Mange mennesker får nemlig dårlig samvittighed når de smækker benene op, og kan først give sig selv tilladelse til at holde helt fri når hele to-do-listen er ordnet. Problemet er bare, at opgaver og pligter og nullermænd bliver ved med at komme igen, og du risikerer at der aldrig bliver tid til afslapning.

Det er KUN dig selv, der kan sige stop. Og når du ikke gør det tilstrækkeligt, så er det først og fremmest dig selv, der betaler prisen i form af mere stress i kroppen.

Stop stress2) Skab mere tid til dig selv:

Dernæst vil jeg foreslå at du afsætter noget tid til at få et overblik over din situation og hvad du egentligt har brug for. Du skal med andre ord have dig noget alene-tid, så du kan tænke dig om uden at blive forstyrret, og får ro til at mærke efter i kroppen.

Hvis du har indvendinger à la: ’Det kan ikke lade sig gøre på grund af mine børn, min mand, min hund, mit arbejde, min have (indsæt selv)’, så forestil dig, at du KUN har 3 bolde at jonglere med.

De 3 bolde symboliserer de 3 vigtigste dele af dit liv. Med dele mener jeg livsområder som f.eks. ”børn”, ”arbejde”, ”partner”, ”bolig”, ”dig selv”, ”venner” osv.

Hvis jeg nu bad dig om at udvælge de 3 vigtigste bolde i dit liv, hvad ville der stå på dem?

De fleste vælger en bold der hedder ”arbejde”. Og en bold, der hedder ”familie/børn”. Men hvad vil du vælge som din 3. bold?

Set ud fra et perspektiv, der handler om at stoppe stress, ville jeg opfordre dig til at vælge den bold, der hedder ”dig selv”. Og det er ikke fordi du skal til at være en super-egoist. Det er udelukkende som modvægt til alt det, du sikkert giver og præsterer og yder for andre allerede.

Alene-tid handler altså om at nyde, slappe af og gøre noget der fylder dig selv positivt op. Og hvad det præcist er, er helt individuelt. Det kan være at gå en tur i naturen. Det kan være at strikke, male, plante blomster eller bage. Det kan være at lave gymnastik, cykle, danse, svømme, løbe eller dyrke yoga. Kun du ved, hvad der gør dig glad og lader dig op og skaber modvægt til alt det du skal give og præstere for andre på dit arbejde og i dit familieliv.

Hvis du fortsat har indvendinger om at det ikke kan lade sig gøre med tid til dig selv, vil jeg foreslå dig at lave en liste over følgende:                         

  1. Hvem kender du som du kan bede om hjælp eller uddelegere nogle af dine gøremål til så du kan få mere tid til mig selv? (Det kan være du skal bide noget stolthed i dig, eller spørge én om hjælp du ellers ikke plejer at spørge).
  2. Hvilke arrangementer og invitationer har du i kalenderen den næste måned? Når du har et overblik, vil jeg opfordre dig til sige pænt ’nej tak’ til en del mere end du plejer, hvis ikke alt.
  3. Hvilke steder og hvordan slapper du bedst af og oplever ikke at blive forstyrret? (F.eks. nede i hængesofaen bagerst i haven, i dit soveværelse, på biblioteket, i skoven, i din venindes sommerhus eller når du har høretelefoner på og lytter til musik).

Stop stress3) Kropsbevidsthed er nøglen til at stoppe stress:

Grunden til at jeg foreslår dig at have fokus på at slappe af og have noget tid for dig selv, er for at hjælpe dig til at få en bedre kontakt til dig selv og det der foregår inde i dig.

Så for virkelig at stoppe og forebygge udviklingen af stress, er det vigtigste faktisk, at du har en god kontakt til din krop og de signaler din krop sender dig. Du er nødt til – og helst flere gange dagligt – at sænke dit tempo og tage det langsomt. Det er rigtig svært at mærke hvad noget gør ved dig, samtidig med at du ræser afsted og er travlt optaget med opgaver.

At have en god kontakt til sig selv og kroppen er helt basalt, og noget vi alle kan helt fra vi er små.

Men hen ad vejen og i takt med at du bliver voksen, sker der ofte det, at du lærer dig selv at udholde aktiviteter og oplevelser, der egentlig ikke føles rare. Og fordi mange af os samtidig har et arbejde, hvor vi især bruger hovedet, kan du over tid – uden at tænke over det – tillære dig at overhøre din krops signaler. Du vænner dig med andre ord til at tage dig sammen og bruge din vilje til at gennemtvinge handlinger til trods for at kroppen gør ondt, er træt eller sulten, eller at noget egentligt ikke føles rart.

En god kontakt til din krop vil blandt andet sige, at du kan mærke og sanse, hvad de forskellige ting du vælger og oplever i løbet af en dag, gør ved dig.

En god kontakt til kroppen, betyder også at du giver dig selv tid og lov til at fordøje gode såvel som ubehagelige oplevelser.

Og en god kropsbevidsthed vil også sige at undersøge hvad din krops signaler handler om. Og korrigere dine valg og handlinger, hvis du har brug for det.

Jeg vil påstå, at du ikke vil kunne udvikle alvorlig stress, hvis du løbende er i god kontakt med din krop og mærker efter, hvad noget gør ved dig, OG handler i overensstemmelse med det du mærker.

Hvis du har meget stress i kroppen, vil du f.eks. kunne mærke det som spændinger i skuldrene, kæben og i nakken. Det kan være du får hovedpine. Eller du har svært ved at falde i søvn når du skal sove. Det er individuelt, hvordan lige præcis din krop reagerer på vedvarende stress. Det der er vigtigt er, at du øver dig på at lære din krops signaler så godt at kende, at du stopper op når det er muligt og får undersøgt hvad det handler om.

På daglig basis tager du mange valg. Og dét ikke at gøre noget eller at overhøre noget, er også et valg. Så at være bevidst om dine daglige valg, gør at du løbende har fat i dig selv, og du undgår at du fortsætter dag efter dag med at gøre noget, du egentligt ikke har godt af.

Hvis du synes det lyder svært og lidt langhåret at arbejde på at få en bedre kontakt til din krop, så er det helt normalt. Det kan sammenlignes med at skabe en ny, god vane. Det er ikke noget du bare lige gør. Det er noget du aktivt og bevidst skal øve dig på, og vælge til igen og igen, ind til det gradvist bliver lettere for dig.

Derfor kan du f.eks. bruge din alene-tid til at skrive stress-dagbog, f.eks. en gang om ugen eller hver aften. Her er nogle spørgsmål som du kan reflektere over og skrive svar på i stress-dagbogen:

  • Hvordan har den forgangne uge/dag været? Hvilke oplevelser og valg føltes godt? Hvad fik mig til at slappe af? Hvad fik mig til at smile eller grine? Hvilke gode ting har jeg nydt?
  • Hvilke stress symptomer har jeg mærket? Hvor mærkes stress i kroppen?
  • Hvilke hændelser, valg eller oplevelser fremprovokerer stress symptomer hos mig?
  • Hvad vil jeg gøre anerledes i den kommende uge/i morgen for at passe bedre på mig selv?

 

Stresscoach, stressrådgiverVil du gerne vide mere?

I mit gratis online foredrag ”Undgå tilbagefald i stress” kan du også hente masser af inspiration om at stoppe stress. Du finder foredraget lige her.

Hvis du kan genkende dig selv i denne artikel og synes at de forslag jeg har givet her i artiklen appellerer til dig, og du samtidig har svært ved at få taget hul på det selv, kan du overveje at søge professionel hjælp. Du kan læse mere om, hvordan jeg griber stresscoaching an her.

Er du ung og oplever du stress i dit liv? Og vidste du at hver femte ung ofte føler sig stresset? Læs mere her om 6 typiske grunde til at du føler dig stresset som ung.

kommentarer

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.