Hvordan kommer jeg af med stress?


Hvordan kommer jeg af med stress?
Hvordan kommer jeg af med stress? Altså hvad kan jeg helt konkret gøre for at reducere stress? Jeg vil foreslå dig følgende tre tiltag:

1) At du undersøger hvor stresset du egentlig er. Ofte er det sværeste at erkende, at du overhovedet har stress eller er på nippet til at blive stressramt. Selv om stress udvikler sig gradvist over tid, fortæller mange med alvorlig stress, at det føltes som “at det pludseligt kom ud af det blå”. Jeg plejer at sammenligne udvikling af stress med fartblindhed. Alvorligt stressramte har typisk kørt rigtig stærkt og har gradvist sat farten mere og mere op i lang tid uden at opdage, hvad det egentlig har gjort ved dem. Du kan læse mere om, hvad stress er, hvordan stress udvikler sig og undersøge hvilken stressfase du befinder dig i her. 

2) At du giver dig selv de to vigtigste ting, der skal til for at reducere stress: RO & TID. Alt hvad der handler om afslapning, pause, væren, langsomhed og at kunne tage ting i dit eget tempo, er det din krop, din hjerne og dit nervesystem har brug for, for at reducere stress. Stress er en reaktion på længere tids overbelastning af krop og hjerne.

Hvis du er moderat stresset, kan du starte med at undersøge, hvad der skal til for, at du får noget mere ro, tid og luft i kalenderen? Hvilke projekter og aktiviteter kan du skrue ned for her og nu? Er der aftaler eller mennesker du skal sige “nej” til? Hvem kan du bede om hjælp eller uddelegere opgaver til? Er det muligt at tage noget ferie eller orlov, og trække stikket i en periode?

Hvis du er alvorligt stresset, bør du tale med din læge om en evt. sygemelding. Rigtig mange med stress søger at løse deres problem på samme måde som de løser alt muligt andet i livet, nemlig med at handle sig ud af det, og ofte alene. Jo før du søger hjælp, jo kortere tid vil det tage dig at komme dig igen. I forhold til stress virker præstation, ambitioner, projekter, deadlines og målsætninger “som benzin på bålet”, og vil være med til at fastholde dig i en dårlig stress-spiral. Derfor kan det være nødvendigt med en pause i form af en sygemelding, hvor du fritages fra pres fra dit arbejde.

3) At du øger dit fokus på at få mere væren i dit liv. Hvis du vil forebygge stress kan du undersøge, hvordan du kan skabe mere ro, flere tidslommer og øjeblikke med væren i din dagligdag. Hvad væren helt konkret er, er individuelt. Men du er ikke i tvivl når du bare er. Det føles godt i kroppen, og som en kærkommen pause fra tankemylder og bekymringer. Og din krop vil huske hver gang, du har givet dig selv ro og væren. Du sætter overskud ind på kontoen hver gang – og din krop husker det. Lige som den husker hver gang du går over dens grænser.

Her kommer nogle ideer til at skabe mere væren og ro i dit system:

– Gå en rolig tur i naturen (uden hund, partner og børn), hvor du har fokus på at bruge dine sanser. Duft, lyt, mærk (vind, temperatur, jorden du går på).

- Udvælg én dagligdags ting som du beslutter dig for at gøre langsomt og i et tempo som havde du adgang til oceaner af tid. F.eks. hver gang du går på trapper, når du børster tænder eller siger farvel til dit barn i børnehaven.

- Sæt tid af i kalenderen til ingenting.

- Prioritér at gøre ting du nyder. F.eks. byg lego, strik, se film, kys, lav yoga, tag fodbad, lyt til dit yndligsmusik, mal, plant blomster, læg puslespil eller [… udfyld selv].

kommentarer

Dette indlæg blev udgivet i Stress. Bogmærk permalinket.